Monthly Archives: December 2014

Julehilsen 2014

Julen står for døren, og mange steder gøres de sidste forberedelser frem imod nogle rolige uger i familiens skød. Men ikke i SFKH Horsens! Her byder juledagene nemlig på et hektisk program, med deltagelse i både den traditionsrige VOLA Cup og nykommeren Dark Devils Cup. Hertil har klubben både en kamp lige inden juleferien og lige efter juleferien. Der forventes ikke spor af julesul under de lyserøde trøjer, når vi når til midten af januar.
Men inden vi når til et tætpakket juleprogram, vil vi, med en hvis stolthed, gøre status over første halvdel af sæsonen 14/15. SFK Horsens har fortsat kursen fra sidste sæson. 3. Divisionsholdet har stabiliseret sig i den meget tætte 3. Division Midt-Østjylland, hvor alle hold må arbejde hårdt, for at få point. Truppen har en engageret tilgang til både træning og kamp, og det ses tydeligt på kvaliteten af spillet, at trænerteamet Peter Uhlik og Magnus Henningsen er ved at få deres idéer forankret i spillerne.
Motionsholdet har fået samlet en stamme af spillere, som udgør rygraden på et arbejdsvilligt og velspillende floorballhold. Motionsholdet skal den 18. december møde Silkeborg i en træningskamp, og deltage i VOLA Cup og Dark Devils Cup imellem jul og nytår. Intet udvikler nye spillere som rigtig kamp, og det bliver spændende at se hvor holdet står, efter det tætte juleprogram.
Ungdomsholdet har nu trænet i et par måneder, og har fået en fast gruppe af spillere i alderen 6 – 12 år. Efter et par sæsoner uden ungdomsfloorball, er bestyrelsen meget glade for, at det nu ikke er muligt at have dette tilbud, til børn og unge i Horsens. De unge udvikler sig med lynets hast, og det vil ikke være overraskende, hvis de allerede skal ud og spille kampe i inden sommerferien 2015.
Uden for vores egen klub har december 2014 været en skelsættende måned for Dansk Floorball. Det danske herrelandshold er netop sluttet som nr. 7 til VM, hvilket er Danmarks bedste placering i mange år. Herudover præsterede danske Stefan Hedorf at blive topscorer ved turneringen, og målmand Mike Trolle kom på turneringen holds. SFK Horsens vil gerne benytte lejligheden til at ønske de to dygtige spillere og resten af landsholdet stort tillykke med de flotte resultater.
Alt i mens det danske landshold imponerede hele floorball-verden, har Dansk Floorball offentliggjort en nyhed, som har imponeret hele floorball-Danmark. Floorball er tidligere blevet udpeget som en spydspids-idræt til DGI og DIF’s samarbejde om version 2020. Valget som spydspids-idræt er nu blevet fulgt op med en økonomisk støtte på næsten ti millioner kroner, som skal fordoble antallet af floorballspillere i Danmark fra 6.500 i 2014 til 12.000 i 2018. Som forholdsvis lille klub i en stor by, har SFK Horsens et stort potentiale for at forøge antallet af medlemmer, og vi glæder os til at komme i gang med dette arbejde. Det er næsten ikke til at få armene ned.
I foråret 2015 skal 3. divisionsholdet spille ikke mindre end fem hjemmekampe, som alle ligger tirsdage aftenener kl. 19.30, den første er tirsdag den 6. januar. SFK Horsens vil som et nyt tiltag tilbyde spisningen inden nogle af hjemmekampene, startende med kampen den 6. januar. Tilbuddet er til at alle interesserede. Der kommer mere info på denne side senere, mens sæt allerede kryds i kalenderen nu.

Med venlig julehilsen
Martin Monsrud Dürring
Formand for SFK Horsens